3hjul

tips og triks til din Ape

Email Udskriv PDF
tips og triks

Her finder du gode tips, triks og idér fra medlemmerne.
Har du et tip som du vil dele med
andre Ape fans. så send en mail

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Køb din APE i Tyskland


Som bekendt er der mange penge at spare ved at købe en APE i Tyskland. Men hvordan gør man ? Hvad med papirer, plader, syn, forsikring, og jeg skal komme efter dig skal jeg ?

Sct.Stefan har prøvet og det er let. Her er hans vejledning til at spare 30% på en ny APE50





Køb din APE 50 i Tyskland - og spar 15.000 kr.




En APE 50 fra Piaggio er en EU knallert, hvilket vil sige, at den er forhåndsgodkendt i samtlige lande i EU, som indebærer, at uanset om du køber en APE 50 I Italien, Frankrig eller Tyskland, kan du uden problemer få den indregistreret i Danmark.

Men hvordan gør man? Lad mig fortælle, hvordan jeg selv gjorde.

På nettet fandt jeg en forhandler i Flensborg – 11 km fra den danske grænse. Det blev http://www.fahrrad-petersen.de/ som bor i Flensborgs centrum. Vi aftalte i telefonen (de har flere medarbejdere, som taler dansk) model, farve, udstyr og leveringstidspunkt samtidig med, at jeg fik opgivet den aktuelle
pris, hvorefter jeg indbetalte 50% på firmaets bankkonto.

På den aftalte dag gik jeg på motorkontoret ved middagstid og lejede en mc-prøveplade, som sikrer, at jeg er ansvarsforsikret på hjemturen – og jeg tog toget til Flensborg.

Samtidig havde jeg fået en tid i synshallen næste morgen, så jeg kun skulle betale et døgn for nummerpladen (100,-) I Flensborg tog jeg en taxa fra stationen og til Fahrrad- Petersen, som stod klar med min APE 50, men ikke ville lade mig køre, før han havde set mig køre 10 gange rundt i gården uden problemer.

Hjemturen til Horsens tog lidt tid – en ny APE kører ikke særlig stærkt. Men jeg nåede hjem, kom til syn næste morgen og gik på motorkontoret, hvor jeg viste mine dokumenter fra Flensborg samt synsrapporten – og formedels 400,- fik udleveret en nummerplade efter at have fremvist en blanket fra forsikringsselskabet, hvor man er nødt til at henvende sig til inden.

Så alt i alt; I Danmark betaler du 50.000,- for en APE. Jeg betalte 33.600. (I dag er den steget til 35-36.000,-) og i stedet for 2.200,- i leveringsomkostninger, betaler du:

Leje af mc-prøveplade: 100,-

Togbillet til Flensborg: x,-

Synshallen: 220,-

Benzin hjem, max: 100,-

Nummerplade: 400,-

Taxa i Flensborg 60,-

hvilket vil sige, at leveringsomkostningerne var halveret. Og du har haft en pragtfuld dag, hvor du har set en masse skønne landskaber og huse –fordi du er nødt til at tage det roligt på de gamle landeveje.

Er du stadig i tvivl om, hvordan man sparer en tredjedel på sin APE 50 så send mig et par ord på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. hvor jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål.


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------