3hjul

Formandens Nyhedsbrev marts 2013

Formandens Nyhedsbrev marts 2013


Formandens nyhedsbrev handler denne gang ikke hverken om Api's eller nyheder.

Det handler om vort medlem Søren Lyngbjørn, i klubben kendt som Søren Sidevind.

Sidevind var med til at grundlægge BumbleBees tilbage i 2009, og den første til at tilmelde sig det første ”Ape på Ærø” træf i 2010. Desværre har vi ikke siden haft glæde af Sidevinds selskab i klubben, da han og resten af besætningen på MV Leopard, 12 januar 2011 blev taget som gidsler af Somaliske pirater. Skibet blev angrebet i Adenbugten, få timer efter at skibets bevæbne vagter var gået fra broer, efter ordre fra rederiet Shipcraft, der mente at de nu var i ”sikker farvand”. Det lykkes ikke piraterne at få skibet med, måske fordi besætningen har taget nødstoppet. I stedet blev besætningen bragt i land, hvor de nu på tredje år sidder, tilsyneladende glemt af rederiet.

Shipcraft har lige siden været meget sparsom med oplysninger, men hævder at de gør alt for at få besætningen hjem, alt imens ejeren (og eneste bestyrelsesmedlem) multimillionæren John Arne Larsson rejser verden rundt på luksus hoteller. Rederiet ønsker ikke at sagen omtales, da de arbejder bedst i stilhed, og omtale vil bare skade forhandlingerne.

Men efter snart 800 dage fangeskab må det konstanters at denne taktik ikke virker, og jeg vil derfor opfordre alle til at møde op til de demonstrationer, der er planlagt rundt i landet på dag 800.

Der vil være demonstrationer følgerne steder fredag 22 marts 2013.

Københavns Rådhusplads kl. 16

Shipcraft hovedgaden 14 Hørsholm kl. 15

Odense ved rådhuset kl. 16

Haderslev ved rådhuset kl. 14:30

Skive ved rådhuset kl. 16

Vejle ved rådhuset kl. 16

Aalborg ved rådhuset v/gl.torv kl. 16

Se støtte video her : https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=kjVXqOjekCs

Mere info på : https://www.facebook.com/groups/607318912628473

.