3hjul

Presse meddelelse 31/5-15

Email Udskriv PDF

Presse meddelelse 31/5-15

Tuk-Tuk træf på Ærø.


I weekenden 5-7 juni 2015 er der for sjette gang internationalt Piaggio Ape træf på Ærø.

Træffet for de sjove små trehjulede køretøjer, populært kaldet Tuk-Tuk'er, blev første gang afholdt i 2010. Dengang var det første, største, og eneste Ape træf i Danmark. Idéen opstod da at stifteren Ærøboen Peter Bjørn Hviid, i sommeren 2009 efter at havde været til Ape træf i Tyskland, mente at der manglede et sådant i Danmark.

Peter havde allerede 2008 deltaget i et par tyske træf, og var lidt misundelig på det venskab og sammenhold der var blandt tyske Ape fans og klubber. Hvorfor havde man ikke det i Danmark?. Han fik fat i vennen Søren Lyngbjørn, og sammen blev de enige om at afholde et ”ApePåÆrø” træf på Søby camping. De to aftalte også, at selv hvis der ikke kom andre, ville de alligevel tage til Søby, ligge i telt og køre i konvoj, alle to. Samt at de ville kalde træffet for en succes med 3, og en kanon succes hvis de blev flere end 4 i konvojen. Så var forventningerne ikke skruet op til et plan hvor vingerne ikke kunne bære. Peter skrev til vennerne i de tyske klubber, og lavede hjemmesiden 3hjul.dk for at skabe kontakt til danske Ape fans. Men vingerne bar, kriteriet for succes blev mere end opfyldt, idet der endte med at være 16 Api's, halvdelen tyske, i konvojen.

Siden er deltager antallet bare steget hvert år, og med 41 tilmeldte Api's tegner det til ny rekord igen i år. Konvojen er et festligt syn, deltagerne har alle personlig gjort køretøjerne, en er udsmykket som en truck, en anden udstyret som autocamper, en tredje ligner en brandbil. Ikke to er ens og kreativiteten er stor, og over alt vækker konvojen opsigt og glade smil. Der kan derfor forventes trængsel på tovet i Ærøskøbing lørdag d 6 juni, hvor konvojen vil blive modtaget af Ærøs borgermester Jørgen Otto Jørgensen omkring kl. 15. Tuk-Tuk'er vil blive linet op på tovet, og det vil være muligt at se nærmer på køretøjernes mange sjove detaljer.

Titlen som det første og største Ape træf i Danmark, har Ape på Ærø stadig. Men det er i dag langt fra det eneste. Der afholdes i 2015 også træf for det lille kult køretøj i Nyborg, Horsens, Rebil og Sorø. Vi spurgte Peter Bjørn, eller Mr.White som han kaldes af Ape fans, om det ikke var blevet sværrer at få folk til at tage helt til Ærø, med så meget konkurrence? Næ tværtimod, svarede han, ”Jeg ser ikke de andre træf som konkurrenter, men som kollegaer og samarbejdes parterner”. ”Mere skaber mere, og et af målene med træffet og klubben BumbleBees var jo netop at skabe forbindelse mellem danske Ape fans. Og når der i dag, ud over træffene, findes så mange danske Ape klubber, hjemmesider, forums, og Facebook sider, som alle arbejder sammen på krys og tværs, må dette mål vel siges at være opfyldt”

Det sidste bliver sagt med et skævt smil der afsløre en vis stolthed over det opnået. Og så tilføjer han med et grin at det jo var på Ærø det hele begyndte, og at det er lidt ligesom rockfestivaler og Roskilde ”når man først har været til en, vil man også prøve den ældste og bedste”

Og at Ape på Ærø træffet har et godt ry, og kan måle sig med de bedste i udlandet, kan ses i at mange af deltagerne, der kommer fra hele Danmark, Tyskland og Norge, kommer igen år efter år. Faktisk er træffet med sine 41 Api's i skrivende stund Nordeuropas største, noget der godt kan skræmme Mr.White lidt. Forventningerne er blevet skruet op, og træffet har mange traditioner der skal plejes, samtidig med at nye oplevelser skal tilføjes hvert år, ”man kan godt blive lidt stresset, for årets træf skulle jo helst blive mindst lige så godt som sidste års, og med flere deltager stiger presset jo også år for år”

Tuk-Tuk'erne kan ses flere steder på øen i weekenden, se det fulde program på 3hjul.dk